ForsÝ­a > Skˇlinn > Brautskrßningar > ┌tskrift 2008 > PrentvŠnt

RŠ­a rektors vor 2008

Menntun Ý umrˇti breytinga

Ver­andi st˙dentar, samstarfsfˇlk og a­rir gestir. Velkomin til ■essarar hßtÝ­ar. Ůa­ hefur lengi tÝ­kast a­ fjalla um starfi­ ß ■vÝ skˇlaßri sem er a­ lj˙ka vi­ ˙tskrift. A­ ■essu sinni er full ßstŠ­a a­ gera svo enda hefur veri­ ˇvanalega mikil grˇska Ý skˇlastarfinu. Nßmsßrangur ■etta skˇlaßri­ er svipa­ur og Ý fyrra en nokkru betri en ßr ■ar ß undan. Me­aleinkunn allra nemenda var 6,6. ═ fyrra var h˙n 6,7 en nokkur ■ar ß undan var h˙n ß bilinu 6,3 til 6,4. Nemendur Ý forystu fÚlagsmßla hafa veri­ frßbŠrir, jßkvŠ­ir og duglegir a­ brydda upp ß nřjungum og starfsfˇlk skˇlans hefur unni­ markvisst a­ ■vÝ a­ bŠta skˇlastarfi­. Starfsfˇlk skˇlans hefur veri­ Ý forystu Ý rannsˇknum ß eigin starfi og unni­ h÷r­um h÷ndum a­ greiningu og stefnumˇtun til framtÝ­ar. Einnig mß segja a­ afar vel hafi tekist til fyrsta ßri­ me­ forfallakerfi­ sem Menntaskˇlinn vi­ Sund kom ß fˇt, fyrstur framhaldsskˇla. ┴ ■vÝ ver­ur framhald.

╔g Štla a­ ■essu sinni fyrst og fremst a­ rŠ­a um st÷­una Ý menntunarmßlum ß ═slandi. Ůa­ er nefnilega full ■÷rf ß a­ velta fyrir sÚr gildi menntunar og hlutverki skˇlakerfisins Ý ■vÝ umrˇti breytinga sem n˙ liggur fyrir a­ ver­i ß Ýslensku samfÚlagi og Ýslensku skˇlakerfi.

Fyrir 105 ßrum sÝ­an rita­i Gu­mundur Finnbogason um Lř­menntun. Ůar segir hann m.a. um gildi menntunar:

äMe­ ÷­rum or­um; menntun hvers manns ver­ur a­ metast eftir ■vÝ hve hŠfur hann er til a­ lifa og starfa Ý mannlegu fÚlagi, lifa og starfa ■annig a­ lÝf hans ver­i me­ hverjum degi meira vir­i fyrir sjßlfan hann og a­ra ... Enginn getur or­i­ a­ manni nema Ý samfÚlagi annarra manna. "        (Gu­mundur Finnbogason, 1903: Lř­menntun. Rannsˇknarstofnun)

Ůessi or­, ritu­ ßri­ 1903, l÷ngu fyrir tÝma fj÷lgreindakenninga en ■ˇ Ý anda ■eirra, eru Ý fullu gildi og mÚr ■ykir Gu­mundur Finnbogason lřsa ß ˇtr˙lega skřran og einfaldan hßtt hvert er hi­ raunverulega gildi menntunar. Eins og Gu­mundur bendir ß ■ß sŠkjum vi­ ekki alla okkar menntun Ý skˇlakerfi­. Ůar fer hin formlega menntun fram en lÝfi­ sjßlft er okkar besta tŠkifŠri til menntunar og ■a­ hvÝlir s˙ ßbyrg­ ß okkur a­ nřta ■a­ tŠkifŠri eins vel og kostur er.

Gˇ­ir gestir! ═slenskt skˇlakerfi hefur fengi­ alveg nřjan starfsramma. Nř l÷g um ÷ll skˇlastig hafa veri­ sam■ykkt ß ■essu ■ingi og einnig nř l÷g um menntun kennara og skˇlastjˇrnenda. Ůa­ er ekkert rÝki me­ jafn unga l÷ggj÷f um menntun og skˇlastarf og ═sland. Jafnframt ■vÝ a­ breyta rammanum sem unni­ er eftir eru nßmskrßr Ý endursko­un og n˙ ■egar hafa all margar nřjar nßmskrßr veri­ gefnar ˙t og endurbŠttar ß m÷rgum svi­um auk ■ess sem fj÷lmargar regluger­ir eru Ý smÝ­um sem skřra eiga framkvŠmd laganna.  

Flestir sem koma a­ skˇlamßlum eru sammßla um ■a­ a­ rˇttŠkustu breytingarnar sem bo­a­ar hafa veri­ ß Ýslensku skˇlakerfi eru ß framhaldsskˇlastiginu (l÷g sam■ykkt n˙ Ý lok ■ings 29.05.2008). ŮŠr breytingar sem n˙ hafa veri­ bo­a­ar ß ■vÝ skˇlastigi eru afraksturs ferlis sem var endurvaki­ ßri­ 2002 me­ svonefndri VR-skřrslu. Me­ l÷gunum er veri­ a­ hnykkja ß markmi­um og skřra valdsvi­ og ßbyrg­.

┴ me­an markmi­ eru skilgreind mun betur en ß­ur Ý l÷gum um framhaldsskˇla er vald og ßbyrg­ ß framkvŠmd laganna fŠr­ Ý mun rÝkari mŠli ˙t til skˇlanna. Ůa­ er opinbert markmi­ laganna a­ styrkja st÷­u verk- og i­nnßms me­ ■vÝ a­ jafngilda verknßm bˇknßmi eins og ■ar segir. Vi­ sem střrum bˇknßmsskˇlum ■ykir sumum sem hlutur bˇknßmsins hafi or­i­ heldur rřr Ý ßkafanum vi­ a­ reyna a­ styrkja st÷­u i­n- og verknßms me­ nřrri lagasetningu. Ef til vil kemur ■etta ■ˇ ekkert a­ s÷k ef skˇlarnir fß raunverulegt svigr˙m til breytinga. ═ nřjum l÷gum eru skilgreindar lßgmarkskr÷fur og einingar Ý grunngreinunum Ýslensku, ensku og stŠr­frŠ­i en sÝ­an lagt Ý hendur skˇlanna a­ byggja upp nßmsbrautir ˙t frß ■eim ßherslum og ■eirri sÚrhŠfingu sem ■eir vilja vi­hafa.

Nřjum l÷gum fylgir ■vÝ aukin valddreifing frß rß­uneyti til skˇla sem flestir Šttu a­ geta fagna­. Frelsinu fylgir ■ˇ ßbyrg­. ┴byrg­in felst fyrst og fremst Ý ■vÝ a­ skipuleggja nßmi­ ■annig a­ gŠ­i ■ess nßms sem Ý bo­i ver­ur ver­i hva­ mest. Ůa­ hvÝlir lÝka s˙ ßbyrg­ ß skˇlunum og rß­uneyti a­ skapa starfsfˇki skˇlanna gott starfsumhverfi, og gˇ­ kj÷r, ■annig a­ ŠtÝ­ ver­i v÷l ß hŠfasta fˇlkinu. Ůa­ ■arf a­ tryggja eins vel og unnt er a­ allir ver­i tilb˙nir til a­ gera sitt besta. ┴n stu­nings frß rß­uneyti, bŠ­i faglegum stu­ningi sem og fjßrhagslegum, er vi­b˙i­ a­ breytingarnar skili ekki tilŠtlu­um ßrangri. Frelsi­ sem skˇlarnir fß er ■a­ miki­ a­ ■eir gŠtu, ef stu­ningur fŠst ekki, ßkve­i­ a­ halda sÝnu striki me­ lÝtt e­a ˇbreyttri starfsemi. Me­ ■vÝ myndu ■eir tryggja n˙verandi gŠ­i en missa af tŠkifŠrinu a­ bŠta starfi­ verulega.

Ver­i ■rˇunin ■essi mß segja a­ ■a­ hafi veri­ vi­haft miki­ tilstand fyrir lÝti­.

Nřtt skipulag framhaldsskˇlans kallar ß nřja hugsun. Skˇlar og rß­uneyti eiga a­ sameinast Ý ■vÝ a­ var­veita ■a­ sem hva­ best hefur gefist Ý Ýslensku skˇlakerfi en nota einnig tŠkifŠri­ sem fylgir breytingunum til a­ skapa fram˙rskarandi nßms-og starfsumhverfi. Nßmsumhverfi sem  er Ý senn n˙tÝmalegt, markmi­stengt og ßrangurstengt en jafnframt stutt af sterkara stu­ningskerfi en vi­ ■ekkjum Ý dag. Stu­ningskerfi sem tekur bŠ­i tillit til getumikilla sem getulÝtilla nemenda.

┴ri­ 2006 t÷ldum vi­ ljˇst a­ ger­ar yr­u miklar breytingar ß Ýslensku skˇlakerfi. Ůß ßkva­ Menntaskˇlinn vi­ Sund a­ vera virkur ■ßtttakandi Ý breytingaferlinu og taka frumkvŠ­i. Skˇlinn setti ■ß Ý gang ߊtlun Ý fimm li­um um ■a­ hvernig vinna Štti a­ ■vi a­ breyta starfsemi skˇlans ■annig a­ hann gŠti sinnt betur markmi­um sÝnum. ┴Štlunin fˇl Ý sÚr skilgreiningu ß markmi­um, greiningu ß ßstandi og m÷guleikum, stefnumˇtun, innlei­ingu ß nřju kerfi og loks ■rˇun ß ■vÝ og fÝnp˙ssun. Markmi­in eru skřr: A­ vera me­ bˇknßmsskˇla Ý fremstu r÷­. Skˇla sem er framsŠkinn Ý kennsluhßttum, vel skipulag­ur og sem getur teki­ ß mˇti nemendum ■ar sem ■eir standa Ý sÝnu nßmi og fylgt ■eim eftir ß ■eirra hra­a Ý gegnum nßmi­. Menntaskˇlinn vi­ Sujnd Štlar a­ skerpa verulega ß sÚrst÷­u sinni og ßherslum. Vi­ Štlum a­ tengja nßmi­ betur okkar nßnasta umhverfi og ■a­ ver­ur l÷g­ ßhersla ß a­ tengja s÷gu, menningu og nßtt˙ru nßmsefninu ˇhß­ ■vÝ ß hva­a nßmsbraut nemendur eru.

Ůegar kemur a­ ■vÝ a­ nř l÷g taka gildi ver­ur Menntaskˇlinn tilb˙inn me­ nřtt skipulag, nřja nßmskrß og vonandi mun betra starfsumhverfi en n˙. ═ skˇlanum er bŠ­i ■ekking, geta og vilji til ■ess a­ taka afgerandi forystu ■essu svi­i. Ůa­ er fyrir l÷ngu or­i­ tÝmabŠrt a­ yfirv÷ld vi­urkenni ■÷rfina ß sÚrhŠfingu bˇknßms ekki sÝ­ur en verknßms og sřni ■ann skilning me­ ■vÝ a­ styrkja myndarlega vi­ frumkv÷­lastarf ß ■vÝ svi­i, hvort sem ■a­ fer fram Ý Menntaskˇlanum vi­ Sund e­a Ý ÷­rum framhaldsskˇlum.

╔g hvet stjˇrnv÷ld til ■ess a­ sjß til ■ess a­ fjßrveitingar til framhaldsskˇlans ver­i ■annig a­ svigr˙m ver­i til ■ess a­ breyta og bŠta framhaldsskˇlann. Ůa­ ver­i svigr˙m til ■ess a­ borga gˇ­u starfsfˇlki gˇ­ laun. Ůa­ fylgir bŠ­i mikil fyrirh÷fn og kostna­ur ■eim breytingum sem bo­a­ar hafa veri­  en brß­nau­synlegt er a­, me­ auknu valdi og aukinni ßbyrg­, fylgi nothŠf tŠki til ■ess a­ hrinda stefnumßlunum Ý framkvŠmd.

Vi­ h÷fum Ý dag nokku­ gott skˇlakerfi. SÚrkenni Ýslenska skˇlakerfisins eru nokkur og styrkleikarnir eru margir. Gallarnir eru ■ˇ einnig nokkrir og sumir ansi ßberandi.

Er ■a­ ßsŠttanlegt a­ skˇli sem talinn er einn af best reknu rÝkisstofnunum ß landinu ßri­ 2008. Skˇli sem stendur Ý fremstu r÷­ ß svi­i ßrangursstjˇrnunar, a­ mati rÝkisins. Skˇli sem hefur ß a­ skipa ˙rvals starfsfˇlki, bŠ­i vel menntu­u og tilb˙nu til a­ gera sitt besta ver­i, ßr eftir ßr, a­ b˙a vi­ einn lÚlegasta h˙sakost sem fyrirfinnst Ý skˇlakerfinu?  

Ůa­ er ekki ßsŠttanlegt til lengri tÝma a­ fjßrveitingar sÚu me­ ■eim hŠtti a­ svigr˙m til a­ breyta og bŠta skˇlastarfi­ sÚ nßnast ekkert. Ůa­ er eitthva­ ÷fugsn˙i­ vi­ ■a­ a­ vera me­ nřja framsŠkna l÷ggj÷f en fjßrveitingar sem taka mi­ af starfseminni eins og h˙n var ß fyrri hluta sÝ­ustu aldar.

╔g tr˙i ■vÝ hins vegar a­ ■a­ sÚu bjartari tÝmar framundan. ╔g tr˙i ■vÝ a­ stjˇrnv÷ld muni Ý verki sřna ■vÝ skilning a­ ■a­ kostar a­ gera betur. Breytingarnar ß lagaumhverfinu eru til gˇ­s. N˙ er lag a­ fylgja gˇ­um markmi­um eftir!


Menntaskˇlinn vi­ Sund | Gno­arvogi 43, 104 R.vÝk | SÝmi skrifstofu: 5807300 | msund hjß msund.is
┴byrg­arma­ur: Mßr Vilhjßlmsson | Ůessi sÝ­a var sÝ­ast uppfŠr­ 02.06.2008