Forsíða > Dansk information > Linjer > Prentvænt

Naturfaglig linje

Naturfaglig linje er en af de tre linjer eleverne har mulighed for at vælge når de begynder i Menntaskólinn við Sund. I 1.g består det særlige ved den især i at elever på naturfaglig linje lægger vægt på kemi og geologi og straks første år afslutter samfundsfag og geologi.

I 2.g har eleverne valgt mellem Naturfaglig gren og Fysisk faggren. I 3.g opdeles naturfaglig gren i Miljøfaggren og Biologisk faggren.

I miljøfaggrenen ligger hovedvægten på miljølære og geologi, kemi og almen biologi samt økologi. I biologisk faggren lægges der vægt på fysik, kemi, organisk kemi, almen biologi og fysiologi. I fysisk faggren er de vigtigste fag fysik og matematik. I 4.g vælger eleverne specialområder inden for faggrenenes hovedfag og udarbejder under vejledning af lærere et projekt.

I fysisk faggren ligger hovedvægten på matematik og fysik; i matematik discipliner som funktioner, differentiering og integrering, logaritmer og trigonometri, senere matematisk analyse, binære tal m.m.; i fysik discipliner som kraft, elektricitet, varme, lys, elektromagnetisme, atomfysik, kvantemekanik og relativitetsteori. Faggrenen er specielt velegnet for elever der sigter mod videregående uddannelse i ingeniørfag, fysik, matematik og tilsvarende fag.

I biologisk faggren ligger hovedvægten på biologi, celler, livet, arter og kategorisering; desuden arvelære, økologi, zoologi, botanik og endelig fysiologi og organisk kemi, proteiner, cellens metabolisme m.m. Der er praktiske øvelser. Andre vigtige fag er matematik, fysik og kemi. Faggrenen er en god forberedelse til de fleste videregående uddannelser men den sigter specielt mod biologi, zoologi, botanik, medicin og andre uddannelser i sundhedssektoren.

Miljøfaggrenen skiller sig ud fra biologisk faggren i 3.g hvor eleverne får miljølære i stedet for fysik. Der undervises i naturkatastrofer, deres karakter og forebyggelse mod dem, vulkanudbrud og jordskælv. I biologi er disciplinerne nogenlunde de samme som i biologisk faggren, men der lægges større vægt på økologi. Miljøfaggrenen sigter i højere grad mod naturfaglige uddannelser som biologi, geologi, geografi m.m.


Menntaskólinn við Sund | Gnoðarvogi 43, 104 R.vík | Sími skrifstofu: 5807300 | msund hjá msund.is
Ábyrgðarmaður: Már Vilhjálmsson | Þessi síða var síðast uppfærð 22.06.2005